“det gule kort” afskaffes, hvad betyder det for dig?

Det gule sygesikringskort:
Pr. 1/8 er det gule sygesikringskort ikke længere gældende i Spanien (Europa).
Her hos Saxenborg Rejser har vi samlet en række informationer om, hvad det betyder og hvad vi anbefaler

Rejseforsikring:
Du bør aldrig rejse uden en rejseforsikring. Den 6. februar, 2014 blev det bestemt, at den offentlige rejsesygesikring(det ”gule kort”) skulle afskaffes fra den 1. august, 2014, hvilket har nedenstående betydning for dig som dansk statsborger: Den offentlige rejsesygeforsikrings exit, er ikke uden konsekvenser for danskerne, som hidtil har haft bedre forhold end de fleste andre EU-borgere.

HUSK DET BLÅ EU Sygesikringskort
Alle kunder som rejser i Europa skal tage det Blå Kort med på rejsen, og det kan bestilles på borger.dk. Det er dog vigtigt at huske, at hvis man rejser med det Blå kort alene, og ikke har suppleret med en rejseforsikring, er der ingen dækning for egenbetaling, ligesom der ingen dækning er, hvis man uden at kunne påvirke det, havner på et privathospital. På mange måder er det blå kort rigtig godt, men det er ikke en fuld rejseforsikring – evt. tjek kampagne sitet: http://huskdetblaa.dk

Hvad betydning har afskaffelsen af ”det gule kort” for Saxenborg Rejsers gæster?
Gouda Rejseforsikring som vi samarbejder med, ønsker at lovændringen skal være til mindst mulig gene for vores gæster. Derfor har Gouda besluttet, at udvide dækningen af Goudas rejseforsikringer til også at omfatte akut opstået sygdom i de lande, der i dag er omfattet af rejsesygesikringen på det gule sundhedskort (den offentlige rejsesygesikring). Den udvidede dækning gælder fra det tidspunkt, hvor rejsesygesikringen ophører, dvs. fra den 1. august, 2014.

Er du fyldt 70 år?
Hvis du er fyldt 70 år og dermed seniorer, skal du udfylde en helbredserklæring og indsende til Gouda Rejseforsikring forud for hver rejse (med mindre rejsen går til Sverige, Norge, Finland og Island). Gouda skal godkende helbredserklæringen, for at forsikringen er gældende. Helbredserklæringen skal fremsendes til Gouda Rejseforsikring senest 14 dage før afrejsen, og det tager normalt 5 dage at behandle den. Du kan læse mere om helbredserklæring og downloade blanket her: (-samt udfylde blanketten online)
Download helbredserklæring for rejsende over 70 år (pdf) »

Har du en kronisk eller eksisterende lidelse?
Har du en kronisk eller eksisterende lidelse/sygdom, der ikke er stabil, eller har du været syg for nylig, kan det være hensigtsmæssigt at søge om forhåndsgodkendelse for at få afklaret, om du vil være dækket for lidelsen eller følger af denne. Du kan søge forhåndsgodkendelsen hos Gouda Rejseforsikring. Du kan forvente svar inden for 5 hverdage, efter Gouda har modtaget din ansøgning og din betaling.

Har du spørgsmål, hjælper vi gerne. Tlf. 36 96 56 64 eller info@saxenborgrejser.dk

Udgivet i Rejseblog
36 96 56 64

Man - tor: 09:30-16:30
Fredag: 09:30-15:30
Lør - søn: lukket
Forespørg på rejse her
Medlem af Rejsegarantifonden nr 2438